Årets pinsefisk 2026

I pinsen samles vi med familie og venner om et herligt måltid. Hver højtid har sin egen historie – og vi har meget faste traditioner om måltider i forbindelse med de fleste højtider. I pinsen skal der fisk på bordet, og biskop over Roskilde Stift Ulla Thorbjørn Hansen fortæller derfor i samarbejde med Danmarks Fiskehandlere om pinsen, pinsefisken og fiskens betydning for den kristne tro. 

Fisken som kristussymbol

Fiskens betydning for det kristne samfund hænger sammen med det græske ord for fisk. Det er ἰχθύς, også translitteret som ΙΧΘΥΣ eller ΙΧΘΥϹ. Det blev i tidlig kristen tid opfattet som et akronym, hvilket vil sige, at hvert bogstav i ordet refererer til begyndelsesbogstaverne i: Iésous Christos Theou (h)Yios Sótér svarende til ”Jesus Kristus Guds Søn Frelseren”.

Fisken er derfor fra gammel tid brugt som et kristent symbol og er anvendt i mange oldkristne indskrifter. I mange år efter Jesu død var de kristne et forfulgt folk, og de holdt ofte deres religion hemmelig og brugte symboler til at udtrykke deres tro. Da korset var et for tydeligt tegn, benyttede de ofte fisken. Fisken er således et af de ældste kristne symboler, og den optræder både på billeder i de gamle kristne katakomber i Rom og i gulvmosaikker i gamle kristne huse og kirker.

Den er også med i mange af de nytestamentlige beretninger. Historien om at Guds søn bespiste tusinder af mennesker med fem brød og to fisk. En anden beretning handler om, at Jesu disciple var ude at fiske. Selv om de havde fisket hele natten, havde de intet fanget. Jesus beder dem prøve igen og giver dem anvisning på, hvor de skal fiske, og straks er deres net fulde af fisk.

For en kristen person eller samfund blev det en kristen bekendelse at tegne eller male en fisk. Den dag i dag er fisken stadig et symbol på Kristus og et samhørighedstegn. 

Pinsen

Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den halvtredsindstyvende. Det antyder, at pinsen altid falder 50 dage efter påske. Pinsen er en af kirkens største højtider – hvor vi fejrer Helligåndens komme. Vi fejrer, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker. 

Efter at Jesus var steget til himmels på Kristi himmelfart og dermed havde forladt disciplene, samledes de pinsedag i Jerusalem. Her oplevede de første gang Helligånden, som blev sendt til jorden for at minde dem om, at Jesus ikke havde forladt dem. Da Helligånden kom til disciplene, blev de sendt ud i verden for at dele deres tro på Jesus med alle. Som tegn på at de havde fået Guds ånd, begyndte de at tale og forstå alle sprog. Det er dermed, da Helligånden kommer til jorden, at de første mennesker slutter sig til den kristne menighed. Pinsen bliver af samme grund også kaldt kirkens fødselsdag.

Pinsefisken

I pinsen fejrer vi helligåndens komme og kirkens fødselsdag, og det gør de tidligere kristnes tegn fisken til den oplagte spise i pinsen. For 25 år siden var det daværende biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, der fik den fantastiske idé, at danskerne skulle spise fisk til pinse. Ligesom vi har madtraditioner til andre højtider, så skulle pinsen naturligvis også huskes gennem et særligt måltid. Således har nuværende biskop Ulla Thorbjørn Hansen genoplivet denne pinsetradition, og Danmarks Fiskehandlere har derfor kåret havkatten som Årets Pinsefisk 2024. Biskoppen har i den anledning besøgt Roskilde Fiskehus, hvor havkatten blev præsenteret i tre delikate anretninger.  

Havkatten

Havkatten – også kendt som ”havets ulv” eller ”koteletfisk” er bestemt ikke nogen skønhed med sit store hoved med en ordentlig mund, der er prydet af et uhyggeligt tandsæt. Men bag det grumme ydre gemmer sig en fantastisk råvare med næsten ingen ben. Det hvide og saftige kød med en karakteristisk sødme og en forholdsvis neutral smag, gør havkatten til en delikat spise.

Det er en lang fisk typisk på 40-70 cm med et stort hoved og en krop, der langsomt bliver tyndere mod den bagerste finne. I Danmark lever havkatten som bundfisk på 20 til 400 meters dybde i Nordsøen, Skagerrak og de nordlige dele af Kattegat. Den foretrækker fast havbund med stenrev og klipper, hvor den jager ved at ligge stille på bunden eller ved at glide langsomt rundt mellem sten og tang. Føden består mest af muslinger og snegle, men også krabber og hummere. De solide tænder kan nemt knuse selv mest kraftige sneglehuse og muslingeskaller.

Netop omkring pinse er havkatten i sæson, og det er derfor oplagt at skabe en hyggelig pinsetradition med havkatten i centrum for måltidet.  

Opskrifter

Ristet havkat med asparges i beurre blanc med ørredrogn, purløg og gule blomster

Stegt havkat på grillede forårsløg med rygeostsauce, radiser og purløgsolie

Bagt havkat i cremet fiskesuppe med urter og blåmuslinger